Familieskænderier
Har du mon nogensinde oplevet at sidde fast midt i et familieskænderi, eller har du overværet andres skænderi eskalere til et punkt, hvor ingen er sikker på, hvordan det startede?
Det kan være chokerende at være vidne til, hvordan folk kan tale (grimt) til hinanden.
Men hvorfor kan det komme dertil? Og endnu vigtigere: Er det overhovedet nødvendigt at gå så vidt?
Her er 5 ting, der er værd at vide om vrede:
1) I alle parforhold (og også andre forhold) vil der en gang imellem være konflikt og uenighed
Det kan ikke undgås med skærmydsler og højlydte meningsudvekslinger, når forskellige mennesker, med forskellige meninger, og forskellige livserfaringer mødes og er sammen.
“Du lytter aldrig til mig! Du overreagerer altid! Jeg kan aldrig gøre noget rigtigt! Jeg er altid den, der får skylden!”
Vi er alle forskellige fra hinanden – mere eller mindre.
Hvis der ALDRIG er uoverensstemmelser eller skænderier i parforholdet, risikerer I at enten den ene eller begge er ”pleasere”, der prøver at gøre den anden tilpas – eller at der er noget, I aldrig får talt om.
Begge dele kan have nogle alvorlige konsekvenser på sigt i parforholdet.
2) Vrede er toppen af isbjerget (som rager op over vandoverfladen) og vreden skjuler ofte andre følelser
Under ”vandoverfladen” kan der være følelser af:
- Frygt
- Frustration
- Skyld
- Skam
- Sårethed
- Skuffelse
- Sorg
- Tristhed
- Forlegenhed
- og andre smertefulde følelser
Under overfladen kan der være en stor kompleks struktur fyldt med mere sårbare følelser. Og som en paraply skærmer vreden og fungerer som beskyttelse af disse følelser.
På overfladen kan det se ud, som om situationer opstår og eskalerer udelukkende på grund af vreden.
Det kan være grunden til, at man ikke føler sig ansvarlig for, hvornår man udtrykker sin vrede.
”Det er ikke min skyld” er en normal (men ikke særligt hensigtsmæssig) følelse og udtalelse.
Dog er det stadig kun en følelse, som pr definition er en flygtig størrelse, for om et øjeblik kan den være ændret til en anden følelse.
3) Al adfærd er en form for kommunikation, men vreden viser ikke altid vores sande følelser
Vredes-adfærden (råberi, bebrejdelser, sårende ting sagt) kan være en temmelig uhensigtsmæssig måde at kommunikere mere sårbare følelser på.
Men når man kommunikerer på den måde, kan man komme til at virke aggressiv, og vil sandsynligvis udløse andre menneskers defensive vrede eller lukkethed, og måske skabe skænderier, der kan komme ud af kontrol.
Når vi ikke kommunikerer direkte og hensigtsmæssigt om, hvad der sker for os, når vreden aftager, kan begge parter blive efterladt bitre, harme, udmattede og med en følelse af ikke at blive hørt og forstået.
4) Vrede er en nyttig følelse i bestemte sammenhænge. Derimod er aggression yderst sjældent hensigtsmæssig
Hvis dit barn bliver overfaldet, så blodet flyder, vil aggressiv vrede være på sin plads og nyttig.
Vi kan ikke kontrollere vores vrede følelser, men derimod kan vi kontrollere vores adfærd. Vi kan bruge vores vrede til at lære noget om andre mennesker, samt at sætte grænser.
Lad være med at belønne eller straffe din partners uhensigtsmæssige adfærd.
Uhensigtsmæssig ”belønning” er fx at lade sig underkue og tryne.
Uhensigtsmæssig ”straf” er at slå hurtigt og voldsomt tilbage.
Hvis dit mål er at vinde diskussionen for enhver pris (en vinder/taber-holdning), kan det at udtrykke vrede på en aggressiv måde bringe dig tættere på at nå dette mål. Dog vil det aldrig bringe dig kærlighed i dit liv.
Hvis dit mål derimod er at have et godt og kærligt forhold til din partner (en vind/vind-holdning), vil det være direkte dumt at udtrykke vrede på en aggressiv måde.
En hensigtsmæssig måde at udtrykke sine følelser på, er Den Sikre Sti (eller Brønden), som du kan læse mere om på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/bronden-og-elastikken
Hvis du på den anden side ønsker at vinde over vreden, er det en helt anden sag…
5) At blive vred på en person, som lige er blevet vred på dig, kan være som at forsøge at slukke en brand med benzin
Nogle gange kan det være en god idé at møde aggression med en tilsvarende adfærd, men det kræver en høj grad af selvkontrol og bevidsthed, for at kunne lykkes med det.
Bedre vil det være at lære konflikthåndteringstrappen at kende.
Den starter stille og roligt med Surfing, hvilket vil sige at lytte til hvad den anden siger, og svare, så den anden føler sig tryg, hørt og forstået.
Læs mere om konflikthåndtering på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/laer-at-haandtere-din-partner-surfing
At holde fast i sin vrede uden at kunne slippe den, er som at tage glohede kul op med de bare hænder og kaste dem mod en anden person med hensigten at skade den anden; men du er den, der bliver forbrændt. – Buddha
Man kan lære at håndtere sin vrede.
Man kan lære at betragte sin vrede, som en slags observatør, der står på afstand af vreden.
Det vil sige at mærke vreden og tænke de vrede tanker, samtidig med at man kontrollerer sin adfærd, hvilket vil sige at man kontrollerer det, man siger med sin mund, og det, man gør med sin hånd og fod.
Men det kræver en holdningsændring og indlæring af nye vaner. Heldigvis kan det læres.